I 2015 er Nykøbing Falster Festuge en markant og væsentlig kulturbegivenhed på Lolland-Falster samt Syd- og Vestsjælland. Festugen har 35.000 besøgende og et attraktivt musikudbud samt stor forankring i det lokale kultur- og foreningsliv.
Mission
Nykøbing Falster Festuge tilbyder et bredt udvalg af underholdning og kulturoplevelser for borgere og turister på Lolland-Falster og til alle aldre.
Nykøbing Falster Festuge medvirker til at øge kendskabsgraden til Guldborgsund Kommune som et attraktivt kulturområde og skaber fundament for øget indtjening hos det lokale erhvervsliv.
Målsætning
35.000 besøgende i 2015.
Fordobling af omsætning i 2015
2 ekstra event (et forår og et efterår) med indtjening for øje
35 lokale medvirkende foreninger og kulturinstitutioner i 2015.
Handlingsplan for 2013-2015
Øge omsætningen gennem udvikling af nye og attraktive modeller for partnerskaber med det lokale erhvervsliv.
Øge Nykøbing Falster Festuges egen omsætning under festugen gennem udvikling af nye produkter og forretningsområder.
Styrke samarbejdet med lokale foreninger og kulturinstitutioner gennem indgåelse af flerårige samarbejdsaftaler samt strategiske samarbejder med andre kulturevents i Guldborgsund Kommune.
Effektivisere samtlige områder under festugen og skabe standarder og klare procedurer for alle involverede.
Øge kendskabsgraden til Nykøbing Falster´s Festuge uden for Guldborgsund Kommune.
Skabe sammenhæng mellem ønsker til kunstnere og det aktuelle udbud gennem inddragelse af fokusgrupper og kommunikation på sociale medier og målrettede nyhedsbreve.